WeBible

1 - Og Elihu tog til Orde og sagde:

2 - Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!

3 - Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;

4 - lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!

5 - Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;

6 - min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«

7 - Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,

8 - søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!

9 - Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«

10 - Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;

11 - nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;

12 - Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!

13 - Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?

14 - Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,

15 - da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!

16 - Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!

17 - Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?

18 - Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,

19 - som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.

20 - Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.

21 - Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;

22 - der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.

23 - Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;

24 - han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.

25 - Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;

26 - for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,

27 - fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,

28 - saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.

29 - Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,

30 - for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.

31 - Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,

32 - jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«

33 - skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!

34 - Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:

35 - »Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!

36 - Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!

37 - Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«